Menu Luk

SERVICE- OG HJÆLPEHUNDE

Finder du ikke det svar du søger her på siden, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på info@teamservicehunden.dk eller tlf. 53 790 780.

En servicehund kan f.eks. hjælpe med at færdes trygt i det offentlige rum, mindske medicinforbrug, opretholdelse af nattesøvn, dæmpe angst og mareridt, afsøge hjemmet for fremmede, give mere struktur i hverdagen – faste rutiner, samarbejde og selvstændighed.

Mange forskellige typer mennesker kan have stor glæde af en specialtrænet hund fra Team Servicehunden. Det kan være personer med bl.a.

  • Autisme
  • Asperger
  • Generaliseret angst
  • PTSD
  • Socialfobi
  • Panikangst
  • Agorafobi
  • OCD
  • ADHD
  • Depression
  • Borderline
  • Stressrelaterede tilstande
  • Narkolepsi

Udover ovenstående, har vi erfaring med førerhunde og hunde til fysisk handicappede og epilepsi.

Børn og unge mennesker kan også få bedre livskvalitet med en servicehund.

Et barn kan ikke tage det fulde ansvar for en hund, så servicehunde til børn afhænger meget af forældrenes ressourcer. Det kræver, at minimum en forælder kan gå ind og overtage eller deltage sammen med barnet i daglig træning.

Der er 2 muligheder for at få en servicehund:

  1. Du betaler selv servicehunden
  2. Du søger kommunen om servicehunden

    Du skal søge servicehunden som et hjælpemiddel jvf. $112.
    Du skal søge den på borger.dk og det er kommunen der skal bevillige servicehunden. Team Servicehunden skal godkende om ansøger er egnet til at have en servicehund. Skriv en ansøgning til os med lidt om din hverdag og hvilke funktionsnedsættelser du ønsker en servicehund skal kunne afhjælpe.

    Tryk her for link til ansøgningsblanket eller følg denne guide:
    1) Gå ind på borger.dk
    2) I søgefeltet skriver du hjælpemiddel
    3) Klik på punktet Ansøgning om hjælpemiddel / forbrugsgode
    4) Vælg din kommune og klik OK / Videre

    Husk at du har frit leverandørvalg, når du får bevilliget en servicehund.

En servicehund har jf. fødevareministeriet adgang steder, hvor almindelige familiehunde ikke må komme – supermarked, restaurant, hos lægen, på sygehuset og mange andre steder.

Borgere med nedsat funktionsevne har ikke ressourcer til selv at træne en servicehund. En servicehund er specielt udvalgt, mentaltestet og trænet til en bestemt person. Servicehunden er undersøgt, vurderet og røntgenfotograferet hos en dygtig dyrlæge. 

En servicehund er specialtrænet til at udføre særlige øvelser, som giver borgeren en tryghedsfølelse. Servicehunden kan medbringes i forskellige miljøer og fungerer som en støtte for sit menneske i nye og uvante situationer, samt bidrage til at skabe kontakt med andre mennesker. En servicehund er ikke et mirakel, men et gensidigt samarbejde mellem hund og bruger. Servicehunden kan afhjælpe funktionsnedsættelser, hvor medicin ikke hjælper. Servicehunden skaber opmærksomhed, men fungerer samtidig som et filter til omverden. Servicehunden har været i træning og boet hos en professionel instruktør, inden den bliver certificeret og udplaceret som servicehund.

Der vil altid være hunde, der ikke lever op til de strenge krav, der stilles til en servicehund. Det kan være den giver lyd ved gæsters ankomst eller den kan være lidt for livlig eller for selvstændig. Årsagerne kan være mange. Men disse hunde er der lagt et stort arbejde i og derfor udplaceres de, som dejlige og lydige familiehunde. Kunne du tænke dig en af disse dejlige hunde? Så send os en mail til info@teamservicehunden.dk og skriv lidt om, hvad du kan tilbyde en hund eller hold øje på denne side.

Er man for ”god” til at få bevilliget en servicehund, er der muligheder for, at vi træner en hjælpehund. Det kan i nogle tilfælde være en hund, som borgeren har i forvejen eller en hund vi finder og træner til formålet.

Hjælpehunden har ikke adgang samme steder som servicehunden. Den skal ikke leve op til samme strenge krav som en servicehund, men skal selvfølgelig være mental og fysisk sund og rask. En hjælpehund er en lydighedstrænet familiehund, som er vild med at samarbejde med sit menneske og derved skabe glæde og overskud i hverdagen.

Ja – man kan støtte Team Servicehunden med et beløb ved enten at bruge MobilePay 392428 eller bankoverførsel til Danske Bank reg. 3409 kontonr. 12847955.
 
Alle midler går til hundene og deres uddannelse til servicehunde.
 
Team Servicehunden siger TAK på forhånd for enhver donation!